Naboprincippet

Jeg hørte netop nogen snakke om det jeg vil betegne som “naboprincippet”. Det er princip at man er ligeglade med hvad naboens børn gør, så længe ens eget(egene) børn gør det samme.

Jeg mener at grunden til dette fænomen kan være at vi er så ego centrede at vi hele tiden prøver at iscenesætter os selv og på den måde hæve os selv, vores liv og vores relaterede over “pøblen”.

Et eksempel på dette kan være at jeg mener at belægget for at vi hjælper andre i dag har ændret sig grundlæggende. Vi hjælper ikke i dag andre for deres blå øjnenes skyld. Næ nej. Vi hjælper dem fordi vi enten forventer en form for materiel betaling eller fordi vi igen vil hæve os over resten af pøblen.

Det gør os til et bedre menneske. Nu har jeg skrevet dette, meget filosofisk. Nu er jeg et bedre, mere hævet menneske – ikke sandt?

Tankestorm: Konstant travlhed

Jeg forstår ikke den konstante travlhed som synes at blive mere en mode end en tendens for tiden. Det er vigtigt at vise over for sig selv og for andre at man har travlt. Det er åbenbart en vigtig metode hvorpå man kan påvise sin vigtighed for andre end sig selv.

Hvor det smarte ved at sige “Jeg har god tid” blevet af? Det er nu blevet den inverse værdi her af: “Jeg har travlt, folk har brug for mig”. Det kan selvfølgelig også være at vi simpelthen er blevet så afhængige af hinanden at vi konstant skal mødes over både en latté og en æbelskive.

Nå, jeg er nød til at smutte nu – jeg har så travlt.

Go back to top