Naboprincippet
Jeg hørte netop nogen snakke om det jeg vil betegne som “naboprincippet”. Det er princip at man er ligeglade med hvad naboens børn gør, så længe ens eget(egene) børn gør det samme.
Jeg mener at grunden til dette fænomen kan være at vi er så ego centrede at vi hele tiden prøver at iscenesætter os selv og på den måde hæve os selv, vores liv og vores relaterede over “pøblen”.
Et eksempel på dette kan være at jeg mener at belægget for at vi hjælper andre i dag har ændret sig grundlæggende. Vi hjælper ikke i dag andre for deres blå øjnenes skyld. Næ nej. Vi hjælper dem fordi vi enten forventer en form for materiel betaling eller fordi vi igen vil hæve os over resten af pøblen.
Det gør os til et bedre menneske. Nu har jeg skrevet dette, meget filosofisk. Nu er jeg et bedre, mere hævet menneske – ikke sandt?