Her sidder jeg så, strandet på Aalborg Banegård uden nogen form for udsigt til at komme videre. Turen startede fantastisk med en stille kupé og en vinduesplads uden sidepassager, med masser af plads at boltre sig på. Jeg kom til Århus til tiden, vi vendte og drejede og lystigt gik turen mod den mørkeste del af det ganske land; Nordjylland.
Ved ankomsten i Aalborg var jeg midt i arbejde og musik og bemærkede kun svagt at mange af mine medpassagerer steg ud af toget og samles i grupper udenfor. Da jeg stoppede musikken lød den grufulde besked i højtalersystemet: “Toget kører ikke videre, busser kan findes…”.
Panikken greb mig i et splitsekund af forvirrelse og jeg pakkede hurtigt mine ting og steg ligeså ud af toget. Jeg fulgte strømmen af mennesker mod P-pladsen foran Banegården. Det hjalp bare ikke meget for da de to mini-busser som DSB havde fremskaffet var blevet fyldt for mange splitsekunder siden.
Mange splitsekunder og megen forvirring senere finder jeg mig selv i dette tog, som venter på at få grønt lys til at komme videre…
Opdateringen følger, måske……
Leave a Reply